Sindet – hvad er det for en størrelse?
Dine tanker, dine følelser og det du oplever, er dét som former dit sind. Tankerne formes efter hvad du sanser lige nu og efter hvad din krop husker fra tidligere hændelser. Dette blandes med de følelser du har i den aktuelle situation, som du lige nu befinder dig i. Sindet har en evne til selv at kunne rydde op i rigtig mange oplevelser og hændelser som livet byder på, men nogen af dem kan være så voldsomme at der skal hentes hjælp udefra. Hvis ikke man selv er opmærksom på signalerne så vælter læsset måske en dag!
Når livet går for hurtigt, kan vi have en tendens til blot at følge med rund i hamsterhjulet, fordi vi simpelthen ikke husker at tage os tid til at stoppe op og mærke efter hvad der sker indeni. Sindet går i selvsving med alle de symptomer som følger med. Vi kendet det som Tankemylder – Hjertebanken – Hyperventilation – dårlig Søvn – Koncentrationsbesvær – Hjernetåge – Hovedpine – Angst og Depression m.m. Hvis ikke sindet kan finde ro, er det, at vi oplever livet som en lang kamp for overlevelse – det kaldes Stress. Søg hjælp inden du mister overblikket fuldstændigt.