Inger-Lise´s oplevelse fra vores tur til Lesbos Maj 2019
At blive draget til kirkegang søndag morgen hvor præst og kor synger sin menighed til sig ved hjælp af højtalere i hele den lille by, at være en del af de lokale grækeres oplevelse af tryghed og tillid til deres kirke og tro. Det er en meget højtidelig og smuk oplevelse, som sluttes af på toppen af bjerget med meditation til Bettinas stille måde at indføre dig i meditationens virke, mens blæsten suser omkring dig og du synker ind i dig selv med lukkede øjne. Det er ren balsam for sjælen.At dyrke Yoga på stranden i den første lune morgensol, at meditere 20 min. siddende med fødderne i vand kanten, og med lukkede øjne at mærke stilheden og velværet brede sig, mens bølgerne skvulper hen over de små strandsten. Det er sand helse for kroppenAt vandre i timevis i bjergene ad små lokale veje og stier, en del af tiden i fuldstændig tavshed, at sætte sig på en bjergtop og meditere til Bettinas stille messen, med lukkede øjne alligevel at kunne indfange og fastholde den smukke natur og nuet. Det er vitaminer for krop og sjæl.At cykle op ad lange og til tider stejle veje, at presse kroppen og benene til det yderste inden du alligevel giver op og trækker cyklen det sidste stykke, for på lykkelig vis igen komme i sadlen og suse ned i et fantastisk tempo mens dufte og den smukke natur flyver forbi dig. Det er at blive høj uden at proppe sig med stimulerende midler.At nå til de varme kilder i Eftalou, dagens højdepunkt, som er så varme at du ikke tænker at det er for almindelige mennesker at sænke sit legeme ned i, blot for at erfare at man ved tankens kraft og hjulpet på vej af vekselbadning mellem det kolde hav og det varme vand, pludselig finder at hele ens krop er sænket ned. Sid nu med lukkede øjne, lyt til Bettinas stille stemme, og mærk de særlige kræfter og mineraler i vandet, mærk efter hvad det gør ved din krop og din hud, det er ganske enkelt et lille meditativt mirakel.At vandre ad nye veje, bjerge-blomster-havet i en smuk og fuldendt balance, at rulle Yoga-måtten ud, udelukke alt andet end at udføre dine øvelser og vejrtrækning mens insekter summer omkring dig og grøftekantens dufte og farver kryber ind under dine lukkede øjne. Det gør dig til et bedre menneske.
Alle disse skønne oplevelser og indtryk har givet mig smag for mere. Jeg vil skabe plads i mit liv til mere stilhed, mere tid til fordybelse og refleksion, og jeg er i gang, det kan lade sig gøre. Jeg prioriterer flere fysiske udfordringer, og giver mere tid og ro til mig selv, og til de ting som jeg sætter pris på. Jeg arbejder på at skabe mere positiv energi i mig selv ved meditation og åndedræts-øvelserne, jeg kan mærke at jeg er blevet bedre til at lægge afstand til de ting som tidligere ærgrede mig og drænede mig for energi. Når jeg mediterer kan jeg mærke at mine tolerancer udvider sig, jeg er blevet bedre til at lade ting passere. Jeg tænker oftere ”Pyt med det” jeg kan alligevel ikke ændre på det der er sket. Jeg tager oftere nogle dybe indåndinger og puster langsomt ud og nyder den plads det giver i kroppen og ikke mindst i hovedet. De gør underværker, jeg har dem lige ved hånden og med mig alle steder, og jeg bruger det på alle mulige tidspunkter og i alle mulige situationer.
Alt dette har Du lært mig, Bettina – 1000 tak for det! 😉
Toni’s Historie:
Jeg meldte mig til Den Blå Delfin´s “Bevidsthedsrejsen” allerede flere måneder førend vi skulle afsted og jeg glædede mig vildt! Tiden nærmede sig og jeg skal love for at vi allerede inden afgang blev konfronteret med, hvad begrebet “Mindfulness” er for en størrelse!
Skæbnen ville at SAS begyndte at strejke ca. 1 uge før vi skulle afsted! Panikken bredte sig hurtigt blandt os der skulle afsted. Skulle vi ombooke, via en anden destination, eller hvad skulle vi dog gøre? Bettina tog det helt roligt – “blot vær med det der er”. Hvorfor bekymre sig på forhånd. Ingen af os har indflydelse på det alligevel. Vær i tilliden til at alt ordner sig til vores fordel, og lad os så se nå vi nærmer os! Helt fantastisk…… for Bettina fik i den grad beroliget os alle, og hvad skete der? SAS gik i arbejde igen halvandet døgn inden vi skulle afsted! Allerede inden vi begyndte vores Bevidsthjedsrejse, lærte jeg, at hvorfor bekymre sig om noget man ikke kan gøre noget ved OG hvis man kan gøre noget ved en situation, er der jo ingen grund til at bekymre sig! SÅ mange tak for Indsigten, kære Bettina! Fra Toni